I ferien skal der være plads til at slappe af, men børnene sætter også pris på at tilbringe tid sammen med mor og far. I stedet for at køre på ture eller skal ofre penge på billetter, så har vi fundet 5 ting I kan lave sammen derhjemme.

1. En flot islanterne

Det er nemmest at lave en flot lanterne hvis det er frostgrader udenfor, men man kan også lave den i fryseren.

Fremgangsmåde:
Fyld en lille spand 2/3 op med vand.
Fyld en flaske med sand eller grus (vand kan sprænge flasken) og sæt den ned midt i spanden.
Du kan pynte lanternen med farvestrålende garnstykker, bær eller blade. Put pynten ned i vandet.
Sæt spanden udenfor eller i fryseren.
Når vandet er frosset tager du flasken ud.
I hulrummet kan du stille et fyrfadslys eller et lille bloklys.

2. Mad på bål

Har du en bålplads eller bare et bålfad kan I sagtens kaste jer ud i at lave mad i haven. Alt efter ambitionsniveau kan I lave snobrød, suppe eller pølsehorn/hotdogs, ja det er jo kun fantasien der sætter grænsen.

Opskrift på snobrød - 6 pers
3 dl håndlunt vand
25 g gær
1 tsk. Salt
500 g mel

  • Opløs gæren i vand og tilsæt salt.
  • Tilsæt 3/4 af melet og rør dejen sammen.
  • Tilsæt det sidste mel hvis dejen stadig er meget klistret. Tilføj evt. mere mel efter behov.
  • Dejen dækkes med et viskestykke og stilles til hævning et lunt sted i ca. 30 min. 
  • Et lille fif er at smøre lidt smør eller olivenolie på snobrødspindene, så bliver snobrødene nemmere at få af.


3. Skattejagt med metaldetektor

Hvad gemmer der sig i haven? Med en metaldetektor kan I sikkert finde mange spændende ting. Man kan også prøve lykken i skoven eller på stranden. Husk at det kun er tilladt at søge på steder hvor du har tilladelse til at gå. Hvis du mangler en metaldetektor, så kan du finde en her: Metaldetektor


4. Find dyrespor

Gå på jagt efter dyrespor i skoven eller måske i haven. De fleste dyr gemmer sig om dagen, men har det sneet kan man nemt se deres aftryk. Er man i tvivl om hvilke dyr man er på sporet af, så har naturguide.dk en fin mini-guide. Den kan hentes her Miniguide til dyrespor


5. Tegn eller mal

Går der for meget tid med iPad eller spilkonsol, så kan en tegning være en god måde at holde spillepause. Man kan finde mange gratis figurer man kan farvelægge på nettet. Vi har lavet to som du kan hente lige her: Traktor eller Hest 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Så får du tips, tricks og gode råd direkte i din indbakke!

/*woobox*/